I de seneste par uger har der været en del larm om, at DRs streamingplatform indfører et tvunget login. I første omgang er brugere, der tilgår dr.dk, ramt, men fremadrettet bliver det også et krav for DRTV-appen og dit smart-TV.
Op og ned om DRs login
DRs login identificerer brugere baseret på en gyldig e-mailadresse (valideret via en e-mailchallenge) og et password. Følgende oplysninger bliver desuden efterspurgt, når du opretter et DR-login:
- Navn (fritekst, men DR nudger dig til at oplyse dit rigtige navn med overskriften Fortæl os dit navn).
- Cookies-samtykke til statistik.
- Samtykke til målretning af indhold.
- Samtykke til nyhedsbrev.
DR har forsvaret deres løsning i pressen, herunder i Q&CO fra 24. oktober 2024 (ca. 42 minutter inde):
- Det er en bedre produktoplevelse, hvis man er logget ind i DRTV. Alle danskere skal med om bord.
- DR har brug for at vide, hvad danskerne laver inde i DRTV (måske fordi cookie-samtykket er koblet til profilen?).
- Det er af høflighed, at de spørger efter navnet, så DR kan hilse på brugerne, når de vender tilbage‽
- Man behøver ikke oplyse sit rigtige navn – man må godt kalde sig John Dillermand.
- Man må også gerne oprette en e-mailadresse til formålet (du kan evt. bruge denne løsning fra mig).
- DR er ligeglade med hvem brugeren er – det bliver bare til et
anonymtpseudonymt ID i systemet. - DR passer rigtigt godt på danskernes data.
Databeskyttelse
DR og andre har fremført en række stråmandsargumenter i debatten, som vi heldigvis kan springe let over:
- Jeg er ikke i tvivl om, at DR faktisk er ligeglade med, hvad du foretager dig, og hvem du er på DRTV.
- Jeg er heller ikke bange for, at DR pludselig begynder at spamme deres brugere – det ville være et brud på markedsføringsloven.
- Jeg er også sikker på, at DR gør deres bedste for at passe på danskernes data. Alt andet ville være et brud på databeskyttelsesforordningen.
Problemet, ud fra et databeskyttelsessynspunkt, er, at DR behandler persondata ud over, hvad der er nødvendigt, når de tvinger brugerne til at logge ind.
Der findes en række streamingplatforme, der fungerer udmærket både med og uden login.
Hvis vi tager udgangspunkt i YouTube, kan man sagtens bruge platformen uden at logge ind og personalisere. Man mister dog en række features, såsom at abonnere på specifikke kanaler, fortsætte hvor man slap eller bruge deres betalingsversion.
DRTV fungerede nøjagtigt sådan indtil for en uge siden. Hvis man ønskede en personaliseret oplevelse eller at benytte DR uden for danske IP-adresser, skulle man logge ind.
Med andre ord: Det var først, når det var nødvendigt for funktionaliteten, at det var nødvendigt at logge ind.
Når DR tvinger alle brugere til at logge på, bevæger DR sig væk fra principperne i databeskyttelsesforordningen (artikel 5 (1) litra c) om dataminimering. Her et eksempel på hvordan European Data Protection Board forestiller sig, at dataminimering virker i praksis:
A bookshop wants to add to their revenue by selling their books online. The bookshop owner wants to set up a standardised form for the ordering process. To ensure customers fill out all the wanted information the bookshop owner makes all of the fields in the form mandatory (if you don’t fill out all the fields the customer can’t place the order). The webshop owner initially uses a standard contact form, which asks information including the customer’s date of birth, phone number and home address. However, not all the fields in the form are necessary for the purpose of buying and delivering the books. In this particular case, if the data subject pays for the product up front, the data subject’s date of birth and phone number are not necessary for the purchase of the product. This means that these cannot be required fields in the web form to order the product, unless the controller can clearly demonstrate that it is otherwise necessary, and why the fields are necessary. Moreover, there are situations where an address will not be necessary. For example, when ordering an eBook the customer can download the product directly to their device. The webshop owner therefore decides to make two web forms: one for ordering books, with a field for the customer’s address and one web form for ordering eBooks without a field for the customer’s address.
Dataminimering
Dataminimering er en af hjørnestenene i moderne persondatabeskyttelse. Det siger sig selv: Data, du ikke behandler, kan ikke misbruges.
Dataminimering kan ske ved fx at anonymisere data. Desværre er det rigtigt, rigtigt svært at gøre korrekt. Jeg synes, at DR klokker lidt rundt i det på deres hjemmeside.
[…] Dine oplysninger er anonyme. DR knytter ikke persondata (fx navn eller e-mail adresse, der er opgivet i forbindelse med login), til den personlige brugeroplevelse. Personaliseringen skabes ud fra et id-nummer, hvortil informationer opsamles og tilknyttes via cookies. […]
På en eller anden måde må login jo blive knyttet til den personaliserede profil, ellers ville loginfunktionaliteten ikke virke. Eftersom DR er dataansvarlige for både den personaliserede profil og loginløsningen, er det muligt for dem at koble de to datasæt. Derfor skal ID-nummeret vel betragtes som et pseudonym?
Derfor må et oplagt spørgsmål fra den nysgerrige borger til DRs databeskyttelsesrådgiver være at udbede sig en kopi af de oplysninger, som DR behandler om dem på DRTV og i forbindelse med loginløsningen. Jeg ville forvente at få en kopi af de data, der relaterer sig til personaliseringen af platformen.
Er public service “indhold” eller “platform”?
Et grundlæggende spørgsmål, jeg stiller mig selv, er, om public service er indholdet eller platformen, hvorpå det formidles?
Jeg er personligt af den overbevisning, at styrken i public service handler om kvaliteten og bredden i det indhold, der produceres.
Men DR satser hårdt på deres egen platform. Medmindre vi taler om spiludvikling, forstår jeg ikke, hvorfor DR har udviklet sig til et softwareudviklingshus med trecifrede millionomkostninger til udvikling af digitale platforme (DRs årsrapport, 2023, side 48).
DRs ønske om at gå efter platformen blev meget tydeligt, da en række af deres mest populære podcasts nu eksklusivt udkommer via DRs egen app, DR LYD. Brugerne af de eksisterende podcastfeeds skulle nudges, så der blev indsat reklamer for DR LYD og en besked om, at udsendelsen fremover ville blive udgivet med tre episoders forsinkelse.
Personligt synes jeg, det er decideret brugerfjendtligt at tvinge dem ind i endnu et “univers”. Særligt nu, hvor public service kan tillade sig at konkurrere på nogle helt andre parametre end de kommercielle streamingtilbud. Men det er der åbenbart hverken mod eller fantasi til i DR. Vi skal død og pine gøre det samme som alle de andre, og alle problemer, der opstår i kølvandet, skal bare løses med noget gaffatape.
Der er simpelthen indholds-apps nok. Jeg tror ikke, jeg er alene med den følelse. Nogen blev så trætte af, at DR fuckede med deres podcasts, at de har genskabt de gamle RSS-feeds uden forsinkelse.
For lyd har min podcast-app været den neutrale platform, hvor indholdet skulle konkurrere. Her er der masser af betalingspodcasts, fx fra Det Hemmeligste af Det Hemmelige og Third Ear. Så det gjorde ondt, da jeg opsagde abonnementer hos Frihedsbrevet og Zetland. Ikke fordi jeg ikke nød indholdet, men simpelthen fordi deres “platforme” var endnu en (halvdårlig) app, jeg skulle huske at tjekke. Desværre tror jeg, at egenudviklede platforme lider samme skæbne som de fleste papiraviser og fitnessabonnementer - glemt og aldrig rigtigt brugt.
Jeg håber DR på et tidspunkt indser, at de ikke behøver at være som alle de andre.