fredag den 21. november 2014

Der er ingen grund til at antage...

For godt et år siden, i slutningen af januar måned 2014, kunne vi igen og igen høre en besynderlig formulering fra Folketingets talerstol og i medierne.

Fra Statsminister Helle Thorning-Schmidt:

Det allervigtigste for mig er igen at understrege, at myndighederne her i landet ikke har noget grundlag for at antage, at der skulle foregå ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark eller danske interesser.

Fra Justistsminister Karen Hækkerup:

Som sagt har PET ingen grund til at tro, at amerikanske efterretningsaktiviteter på ulovlig vis er rettet mod Danmark eller danske interesser.

Fra Forsvarsminister Nikolai Wammen:

Jeg vil også gerne i dag gentage, hvad tidligere er sagt, nemlig at vores efterretningstjenester ikke har grundlag for at antage, at der fra amerikansk side gennemføres ulovlig overvågning rettet mod kongeriget Danmark.

Og fra retsordfører i Socialdemokratiet Trine Bramsen:

Vi Socialdemokrater noterer os, at de danske efterretningstjenester ikke har grundlag for at antage, at der foregår ulovlig amerikansk efterretningsvirksomhed rettet mod Danmark eller danske interesser.

Understregningerne er mine.

En så koordineret formulering som optræder uafhængingt i mindst fire forskellige politikeres taler samme dag, må næsten kun kunne antages at være kreeret og sanktioneret af jurister og efterretningstjenesten. Sålænge man holder sig til den formulering, så lyver man ikke. Derfor må vi antage at sætningerne ikke er usande, men må alligevel forvente at de heller ikke beskriver hele sandheden.

Nu er der gået næsten et år. De store skandaler på daværende tidspunkt var primært at Merkels mobil var blevet aflyttet, og at NSA havde spioneret imod klimatopmødet. Flere afsløringer er kommet til, og de kan på en måde hjælpe os med at forstå tre elementer fra disse kringlede formuleringer.

"Ikke har grundlag for at antage"

Tankegangen, eller den til formålet tilegnede tankegang, fra vores statsledelse må være: USA er vores allierede, og derfor bør vi ikke forvente at de kunne finde på at spionere imod os. Derfor behøver vi ikke undersøge det nærmere.

Problemet er bare at USAs nære allierede, så som Tyskland, er blevet spioneret imod. Men i Danmark er vi åbenbart for bange for at stille farlige spørgsmål til storebror på den anden side af Atlanterhavet. Her et citat fra NSA og Danmarks ’komiske Alier’ af Hans Mouritzen, dr.scient.pol., seniorforsker ved DIIS:

Forestiller man sig virkelig, at vital information om forestående terrorisme mod Danmark skulle tilbageholdes, fordi vi er kommet med berettiget kritik mod politisk spionage? Vi har både fra Nyrup- og Fogh-regeringerne så rigelig med goodwill på ’bankkontoen’ i Washington - desværre stående til meget lav rente! Man får næsten indtryk af, at vore fortsatte indbetalinger til kontoen er på PBS og således foretages pr. automatik, dvs. er afpolitiseret. Danmark vinder definitivt ingen respekt i Washington eller andetsteds ved blot at ligge død og lade som ingenting.

"Rettet mod Danmark eller danske interesser"

Et vigtigt begreb er rådata, hvilket jeg tror bedst kan forstås som den samlede datamængde som sendes igennem fiberkablerne, men uden at trafikken endnu er blevet analyseret. Med det begreb lægger man sig op ad NSAs forståelse af hvad overvågning er, hvor de kan indsamle store mængler data, uden at det betegnes som egentlig overvågning. Først når man behandler dataen eller søger i det behandlede data er der tale om overvågning:

Fra fiberkabler vil man kunne tappe såkaldt rådata, der er en udefinerbar datamængde, som skal behandles, hvis man vil finde personoplysninger. Ifølge jurister er der næsten ubegrænset mulighed for overlevering til tjenester som NSA af den slags rådata, selv om der kan vise sig at være et væld af danskeres oplysninger gemt iblandt, når først det bliver behandlet.

Indsamlingen og videregivelsen af rådata fra fiberkabel er således ikke specifikt rettet imod Danmark eller danske interesser, men generelt rettet imod al internettrafik som passerer igennem kongeriget. Og en stor del af det må antages at være relateret til danskere, men hvis NSA får en kopi af det data, betegnes det som en tilfældighed:

Det udelukker dog ikke, at den danske kommunikation, der bliver opsnappet ved en »tilfældighed« kan videregives til NSA i forbindelse med tapning af fiberkabler. Videregivelse af den rådata, der strømmer gennem fiberkablerne, er nemlig underlagt særligt lempelige videregivelseskrav, fordi rådata betragtes som data, der på indhentningstidspunktet er »ikke-erkendte data«. Persondatalovens krav kan således »ikke meningsfyldt over- føres til de enkelte rådata« ifølge loven. Og medmindre udlevering af rådata ligefrem »kan indebære en risiko for tortur eller anden umenneskelig behandling«, står det FE frit for at udlevere de pågældende oplysninger.

"Ulovligt"

Når ulovligt på den måde understreges, så er det nok fordi at den praksis som finder sted er fuldt lovlig. Hvis FE tapper fiberkabler som løber igennem Danmark og giver adgang til NSA, så er det tilsynelande helt lovligt:

Ifølge jurister, som Information har haft til at vurdere sagen, ser der da også ud til at være lov-grundlag for at tappe fiberkabler i Danmark, så længe hverken FE eller NSA »målrettet« går efter danske borgere

Skulle indhentingen ske uden for Danmarks grænser, men rettet imod Danmark, så er det ikke længere ulovligt, da det er uden for vores territorium. Edward Snowden beskriver, hvordan aftaler om at NSA ikke må spionere imod det land som giver adgang til fiberkabler forvaltes:

Resultatet er en europæisk basar, hvor en EU-medlemsstat som Danmark måske giver NSA adgang til et tapningscenter på den (uigennemtvingelige) betingelse, at NSA ikke søger efter danskere, og Tyskland måske giver NSA adgang til et andet på den betingelse, at tjenesten ikke søger efter tyskere. Men de to tapningssteder er måske to punkter på det samme kabel, sådan at NSA ganske enkelt opfanger kommunikationerne fra de tyske borgere, når de passerer Danmark, og de danske borgeres, når de passerer Tyskland, alt imens de anser det for at være fuldstændig i overensstemmelse med deres aftaler.

Kære Journalist

Jeg tror ikke du behøver angribe de formuleringer næste gang du har en regeringspolitiker i studiet eller røret. De er designede til at holde taburetterne over vandoverfladen. Men derimod synes jeg du skal stille spørgsmål om NSAs mulighed for at spionere imod dansk politik og erhvervsliv, om hvad vi egentligt får ud af at dele "rådata" med NSA, og om "rådata" virkelig er så uskyldigt et produkt?